Begin typing your search above and press return to search. Press Esc to cancel.

Voer



Lørdag 22. april – En dag med solskin var der 44 glade og forventningsfulde deltagere mellem 10-90 år klar til at komme på sporet af din by i projektet Kultur på Hjul.

Voer by- og forsamlingshus lagde rammer til en byvandring, hvor der blandt mange historier om tidligere og nuværende borgere og huse blev fortalt om de mange håndværkere, Voer Færgested og den lille færge der stadig er i drift. Et hyggeligt besøg på sportspladsen – byens samlingssted, hvor der i sommerhalvåret kan købes is.
Voer Færgested, Voer Kirke, puslespilsfabrik og de mange håndværk der havde været i byen.

Efter mere end to timer rundt i byen blev der serveret en lækker tapas med alt hvad der tilhører. En rigtig hyggelig time hvor snakken gik lystigt om de oplevelse, formiddagen havde bragt.
Der var ikke tid til at slå mave, efter den lækre frokost stod den på workshop med billedkunstner Joaquin Zaragoza.

Spejlvendte tegninger
Workshoppen tog udgangspunkt i dagens vandring, og hver enkelt deltagers oplevelse af fortællingen og steder i byen, som havde gjort et særligt indtryk. Det skulle illustreres som et tryk. Dét at skulle trykke på papir gav visse udfordringer i forhold til, at alt skulle tegnes og skrives spejlvendt, men også en masse latter. Det blev til det flotteste linoleumstryk og for at give det lidt historie med på vejen blev navne på deltagerne skrevet på billedet.

Fernisering, Voer-sang
Dagen sluttede af med fernisering og en lille koncert med Anders Graae, komponist og sangskriver. Her kom der flere forventningsfulde deltagere så vi nu var 50 deltagere klar til, at Voer sangens uropførelse – det var en kanon koncert, hvor bemærkningerne fra publikum var, at sangen ramte helt plet. Inden sangen blev spillet, fortalte Anders kort om tilblivelsen og de mange snakke med flere i Voer.

En rigtig fin dag, tak for det store arrangement af alle på dagen.

Billeder fra arrangementet den 22. april 2017

Information fa-info

Billeder fra arrangementet den 22. april 2017

Billeder fra Voer

Alle fotos: Preben Stentoft

Lørdag den 22. april i Voer Forsamlingshus.
Bemærk, at arrangementet er afholdt
Læs om dagen

Voer Forsamlingshus
Voer Færgevej 92
Voer
8950 Ørsted