Begin typing your search above and press return to search. Press Esc to cancel.

Saksild


Kunstworkshop med billedkunstner Joaquin Zaragoza

 

Kunstworkshoppen i Saksild fandt sted om eftermiddagen i Saksild kulturhus. Inden frokosten blev serveret, havde Joaquin gjort klar til det arbejde, der ventede deltagerne.
Et bugnende materialebord stod klar med sakse, limpistoler, valser, skumplader, blyanter, papir, hobbyknive og maling i en smuk blå farve.

Efter frokosten blev spisebordet til et arbejdsbord, og Joaquin præsenterede sig selv og fortalte om dagens kreative udfordring. Opgaven bestod i, at deltagerne skulle tegne eller skrive om et sted i Saksild, der havde en betydning for dem. Det kunne være et sted, de havde mødt eller hørt om på vandringen, det kunne være et sted, de holdt af, et legested, et sted fra barndommen eller det sted, de boede. Billedet skulle tegnes eller nærmere ridses på en plade af lysegrøn skumplast. Materialet bruges normalt til at lægge under brædderne, når man lægger gulvet og er også meget velegnet til at ridse tegninger og billeder i, da det er ganske blødt og modtageligt.

Børn og voksne gik åbent til opgaven og kom hurtigt i gang med at tegne. I løbet af kort tid dukkede der billeder op af plantagen ved Saksild strand, Saxild badehotel, blomster, sommerhuse, havet, en hest, en badebro, en snirklet vej, kirken, skolen, et skib og meget mere. Snakken gik, folk spurgte ind til hinandens billeder og ideer.

Imens bredte Joaquin et stort stykke plastik ud på gulvet i den store sal, og i takt med, at skum-billederne blev færdige, limede Joaquin dem fast til plastikken i en lang række, ganske tæt. Billedernes funktion var, at de skulle være tryk-plader, og den blå maling skulle rulles på i flere lag. Da alle plader havde fået maling, skulle der trykkes. Et stort ark hvidt papir blev løftet af mange hænder og lagt ned over de blå plader. Så skulle malingen gnides ind i papiret, der blev strøget med flade hænder, mange kræfter blev lagt i.

Og nu kom det spændende øjeblik, hvor det store papir skulle løftes op fra pladerne på gulvet. Børn og voksne samledes forventningsfulde rundt om det store fælles billede for at beundre resultatet. Der blev smilet og studeret og fotograferet og udbrudt. Og så blev billedet hængt op på væggen med malertape og fælles hjælp.

Og nu var der fernisering. Joaquin sagde lidt om processen og engagementet og det fælles værk. Han var meget tilfreds, og deltagerne så glade ud, og deltagerne klappede af Joaquin for den gode workshop og af hinanden.